Sprog- og kulturkontakt i Vestnorden

Sprog- og kulturkontakt samt sprogenes økologi i Vestnorden er et særligt satsningsområde hos Vigdís Finnbogadóttir Instittutet for Fremmedsprog nu om stunder. Formålet er at bidrage til viden om sprogenes økologi inden for regionen såvel historisk som aktuelt. I dette øjemed har Vigdís Finnbogadóttir Instituttets medarbejdere etableret forskernetværket Sprog- og kulturkontakt i Vestnorden, hvor de i samarbejde med nordiske kolleger udforsker sprogsituationen inden for regionen. Desuden har Vigdís Finnbogadóttir Instituttets forskere taget initiativ til fire nye forskningsprojekter:  1) Det færøske, islandske og norske sprogs møde med dansk i perioden 1890-1920, 2) Vestnordisk Sprogbarometer, hvor det færøske, grønlandske og islandske sprogs aktuelle møde med dansk og engelsk udforskes, 3) Sproglig og kulturel mangfoldighed i læremidler til sprogundervisning i Norden og 4) Dansk i skoler i Island, Færøerne, Grønland  og andetsprogsmiljøer i Danmark.

Desuden har Vigdís Finnbogadóttir Instituttets forskere stået for udvikling af digitale læremidler og sprogværktøjer til undervisningen i nordiske sprog. Her drejer det sig om det digitale læremiddel Icelandic Online til indlæring af islandsk samt to læremidler til undervisningen i dansk, nemlig Taleboblen og Talerum, som er under udvikling.

Vigdís Finnbogadóttir Instituttet lægger vægt på at formidle viden om de vestnordiske forhold gennem afholdelse af konferencer og forelæsninger samt udstillinger.

 Forskernetværk Forskernetværk

Forskernetværk

I efteråret 2015 bevilgede Nordplus Sprog og Kultur midler til Vigdís Finnbogadóttir Instituttet for Fremmedsprog til etablering af et étårigt forskernetværk med medvirken af danske, færøske, grønlandske, islandske, norske og svenske forskere, som har sprog og kultur i Vestnorden som forskningsområde. I 2016 blev netværket bevilget yderligere midler fra Nordplus til at fortsætte samarbejdet.

Baggrund for netværket

På sit første møde den 10. september 2015 besluttede bestyrelsen for Vigdís Internationale Sprogcenter, at fokusset i centrets virksomhed i de første år skulle rettes mod sprog- og kulturkontakt i Vestnorden. Her står sprogenes økologi og bæredygtighed helt centralt, bl.a. hvordan lokalsprogene klarer sig, når de mødes med og udfordres af andre sprog, fx latin og tysk før i tiden og senere dansk og engelsk. Oversættelse til og fra lokalsprogene har spillet en stor betydning for den sproglige situation og sprogenes udvikling og det samme gælder undervisningen i fremmedsprog. I Vestnorden fungerer dansk som færingernes, grønlændernes og islændingenes nøgle til det nordiske sprogfællesskab. Derfor er forskning i beherskelsen af dansk af allerstørste betydning i denne sammenhæng.

Målsætninger  

Netværkssamarbejdet må ses i lyset af Vigdís Finnbogadóttir Instituttets satsning på sprog- og kultur i Vestnorden samt lokalsprogenes situation og økologi. Således er formålet med netværket at danne basis for forskning i og formidling af viden om sprog- og kulturkontakt i Vestnorden.

Projektet hovedformål er at samle ekspertise om sprog- og kulturforhold i Vestnorden. Lokalsprogenes situation og deres kontakt med andre sprog kortlægges og disse forholds betydning for lokalsprogenes økologi og bæredygtighed afklares. På baggrund af projektets hovedformål afgrænses følgende underkategorier:

  • det islandske, færøske og norske sprogs møde med dansk og andre fremmedsprog,
  • forholdet mellem kultur og sprog,
  • oversættelse og sprogmøde,
  • receptiv og produktiv beherskelse af de skandinaviske nabosprog,
  • rejselitteratur og kulturmøde.

 

Netværkets aktiviteter

Samarbejdsmøde på Islands Universitet 2. og 3. marts 2018

Dagene 2. og  3. marts 2018 blev der afholdt et arbejdsmøde i Veröld. Til mødet præsenterede netværksdeltagerne deres forskning og fremtidsplaner. Der blev gjort opmærksom på, hvor begrænset forskning der findes på området og hvor vigtigt det var, at netværket kunne stå for en publikation om sprog- og kulturforholdene i Vestnorden, se program her.

Samarbejdsmøde på Islands Universitet 21. og 22. april 2017

I forbindelse med indvielsen af Veröld – hús Vigdísar og åbningen af det internationale sprogcenter blev der arrangeret et netværksmøde på Islands Universitet dagene 21. og 22. april. Til mødet blev fremtidsplanerne for netværkssamarbejdet diskuteret. Desuden blev der arrangeret et fælles møde med Vigdís Finnbogadóttir Instituttets bestyrelse og den internationale ekspertgruppe, som har stået instituttet til rådighed i forbindelse med planlægningen af det internationale sprogcenter. Her blev det diskuteret, hvordan netværkssamarbejdet kunne bidrage til Vigdís Finnbogadóttir Instituttets satsning på sprog og kultur i Vestnorden. Alle medvirkende i netværket blev inviterede til indvielsen af den nye sprog- og kulturbygning og åbningen af det internationale sprogcenter, som fungerer i UNESCO´s regi.  Se program her og mødrapport her. Se Sebastian Drudes overvejelser om sprogsituationen i Vestnorden, her. 

Netværksmøde og konference på Reykholt 23. og 24. maj 2016

Dagene 23. og 24. maj 2016 stod netværket for et arbejdsmøde og konference på Reykholt i Borgarfjörður, se program her. Blandt bidragsydere på konferencen var: professor Anju Saxena, Uppsala Universitet, professor Lars Borin og professor Jens Allwood, begge på Göteborgs Universitet, professor Peter Austin, University of London, professor Bernard Comrie, fhv. direktør hos Max Planck, nu professor på University of California, se mødrapport her.

Netværkssmøde på Islands Universitet 12. og 13. marts 2016

Det første møde blev holdt på Nationalmuseet dagene 12. og 13. marts, hvor netværkets arbejde og fremtidsplaner blev drøftet, se program for arrangementet her.

Netværkets deltagere

Danmark:

  • Nina Møller Andersen, lektor i dansk som fremmedsprog, Københavns Universitet
  • Karoline Kühl, lektor, Københavns Universitet. Har bl.a. forsket i dansk på Færøerne (indtil 2017)
  • Peter Juel Henrichsen, datalingvist, Danmarks Sprognævn (tidligere docent på CBS)

Færøerne:

  • Malan Marnersdóttir, dekan og professor i færøsk litteratur, Fróðskaparsetur Føroya
  • Bergur D. Hansen, lektor i færøsk litteratur, Fróðskaparsetur Føroya
  • Zakaris Svabo Hansen, lektor i færøsk sprog Fróðskaparsetur Føroya

Grønland:

  • Katti Frederiksen, sekretariatschef, Grønlands Sprogsekretariat. Har bl.a. forsket i forhold, der angår dansk i Grønland
  • Per Langgård, chefkonsulent, Grønlands Sprogsekretariat. Har forsket i grønlandsk og sprogteknologi
  • Karen Langgård, specialkonsulent, Grønlands Sprogsekretariat. Tidligere lektor i grønlandsk litteratur på Grønlands Universitet

Island:

  • Ann-Sofie Gremaud, Islands Universitet, lektor i dansk sprog (fra 2019)
  • Auður Hauksdóttir, Islands Universitet, professor i dansk, leder af netværket
  • Birna Arnbjörnsdóttir, Islands Universitet, professor i engelsk
  • Birna Bjarnadóttir, Islands Universitet, doktor i islandsk litteratur
  • Geir Þ. Þórarinsson, Islands Universitet, adjunkt i græsk og latin
  • Gísli Magnússon, Islands Universitet, professor i dansk litteratur
  • Oddný G. Sverrisdóttir, Islands Universitet, professor i tysk
  • Þórhallur Eyþórsson, Islands Universitet, professor i engelsk
  • Þórhildur Oddsdóttir, Islands Universitet, adjunkt i dansk

Norge:

  • Elizabeth Lanza, professor, Universitetet i Oslo, og direktør for Senter for flerspråklighet
  • Brit Kirsten Mæhlum, professor, NTNU i Trondheim. Har forsket i den samiske sprogsituation og i det engelske sprogs position og status i Norge (indtil 2017)
  • Gunnstein Akselberg, professor, Universitetet i Bergen

Sverige:

  • Ulla Börestam, professor, Uppsala Universitet. Har forsket i nabosprogsforståelse

 

Netværksmøde og konference, Veröld – hús Vigdísar, 31. januar 2020

Se program her.

 Forskningsprojekter Forskningsprojekter

Det færøske, islandske og norske sprogs møde med dansk i perioden 1890-1920

Projektet i en nøddeskal

Det drejer sig om et komparativ forskningsprojekt, der angår det færøske, islandske og norske sprogs møde med dansk i perioden 1890-1920. Under det langvarige tilhørsforhold til Danmark var færøsk, islandsk og norsk i vedvarende kontakt med dansk sprog og kultur og til trods for, at Norge (1814) og Island (1944) forlod rigsfællesskabet, forblev kontakten med Danmark tæt og mangesidig. Set fra et lingvistisk perspektiv er det interessant, at tre så nært beslægtede nordiske sprog havde kontakt med det fjerde nordiske sprog over så lang tid. Af interesse er også, hvor forskelligt de tre sprog udviklede sig under disse forhold.

Der findes rigeligt med historiske sproglige data på islandsk, men det samme gælder ikke færøsk og norsk, da man først begyndte at skrive på disse sprog i den sidste halvdel af 1800-tallet. Sproglige data fra de tre sprogsamfund giver spændende muligheder for komparativ forskning sprogene imellem.

For at gennemføre undersøgelsen opbygges der en portal med parallelle sammenlignelige sproglige data på de tre sprog fra den nævnte periode. Korpusopbygningen forudsætter OCR scanning af en del tekster på de tre sprog. I den kontrastive forskning vil hovedfokusset være at finde ud, hvad der kendetegner mødet med dansk i de tre sprogsamfund og hvad kontakten med dansk har betydet for udviklingen af sprogenes ordforråd. Desuden undersøges de skiftende holdninger, der fandtes til modersmålet og dansk omkring århundredeskiftet 1900.

Projektet er blevet støttet økonomisk af Nordplus Sprog og Islands Universitets Forskningsfond.

Projektgruppen

Projektet ledes af Auður Hauksdóttir, professor i dansk ved Islands Universitet. I øvrigt består projektgruppen af følgende forskere:

  • Gunnstein Akselberg, professor i nordiske sprog, Universitetet i Bergen
  • Guðrún Kvaran, professor emerita i islandsk, Islands Universitet
  • Kristján Árnason, professor emeritus i islandsk, Islands Universitet
  • Zakaris Hansen, adjunkt i færøsk, Fróðskaparsetur Føroya

Desuden bidrager Björn Þorvarðarson BS i datavidenskab til projektet.

Formål

Hensigten med den kontrastive undersøgelse er at udforske sprogmødet fra en ny synsvinkel og på en innovativ måde. Vha. parallelle korpora på færøsk, islandsk og norsk omfattende sammenlignelige tekster fra omkring 1890 til 1920, undersøges det, hvordan kontakten med dansk sprog og kultur kommer til udtryk gennem låneordene. Således undersøges låneordenes omfang og hvad de fortæller om kontakten med dansk sprog og kultur. Her er det af særlig interesse at udforske hvilke betydningsområder låneordene tilhører og hvad de forskellige betydningsområder/domæner fortæller om kontakten med Danmark generelt.

En anden vinkel er at udforske, hvad tekster fra perioden fra 1890-1920 fortæller om lokalsprogenes status og funktion og færingernes, islændingenes og nordmændenes holdninger til modersmålet og dansk. Her er det af interesse at finde ud af, hvordan holdningerne ændredes i takt med forøget national og sproglig bevidsthed.

Projektperiode

Projektet blev sat i gang i 2017 og forventes afsluttet i slutningen af 2020.

Vestnordisk Sprogbarometer
Kontakten med dansk og engelsk i Grønland, Island og på Færøerne

Projektet i en nøddeskal

Projektet Vestnordisk Sprogbarometer drejer sig om at få indsigt i sprogsituationen og sprogenes økologi i Island, Grønland og på Færøerne. Set i lyset af dette indhentes der viden om den aktuelle sprogsituation i Vestnorden såvel lokalt som regionalt. Det færøske, grønlandske og islandske sprogs møde med henholdsvis dansk og engelsk udforskes, og det kortlægges i hvilken grad og på hvilke måder udviklingen i de tre sprogsamfund ligner eller adskiller sig fra hinanden. Således foretages der en synkron sproglig demografisk undersøgelse i de tre sprogsamfund for på den ene side at kortlægge de lokale sprogs møde med dansk og engelsk og på den anden side at undersøge den sproglige situation komparativt i de tre lande.

Projektgruppe

Projektets ledere er Birna Arnbjörnsdóttir, professor i engelsk og Auður Hauksdóttir, professor i dansk, begge ved Islands Universitet. Birna Arnbjörnsdóttir står for undersøgelsen af de tre vestnordiske sprogs møde med engelsk, mens Auður Hauksdóttir tager sig af deres møde med dansk. Andre deltagere i projektet er:

  • Arnaq Grove, lektor ved Grønlands Universitet
  • Hjalmar Petersen, professor ved Fróðskaparsetur Føroya
  • Karin Johanna L. Knudsen, ph.d. Fróðskaparstur Føroya
  • Anne Holmen, professor ved Københavns Universitet

Formål

Formålet med projektet er at undersøge den aktuelle sprogsituation i Grønland, Island og på Færøerne mht. lokalsprogenes kontakt med dansk og engelsk. Nærmere betegnet er formålet at foretage en sproglig demografisk undersøgelse i hvert af de tre lande, som kan give et overblik over den aktuelle sprogsituation og bidrage til øget indsigt i de udviklingstendenser, der for før tiden gør sig gældende i de tre lande. Endvidere er formålet at udforske sprogsituationen komparativt inden for den vestnordiske region. Projektet omfatter tre faser:

  • Udforskning af skriftlige kilder som kan kaste lys over, hvilke funktioner dansk og engelsk har inden for skolesystemet og i medierne i de tre lande.
  • Spørgeskemaundersøgelser som har til hensigt at afklare, hvilken rolle dansk og engelsk spiller i de unges hverdag og i erhvervslivet.
  • En komparativ undersøgelse, som har til formål at kaste lys over på hvilke måder mødet med dansk og engelsk ligner eller divergerer i de tre sprogsamfund.

Projektets baggrund

Det færøske, grønlandske og islandske sprog har længe været i kontakt med dansk sprog og dansk kultur har i høj grad sat sine spor i de tre lande. Til gengæld er kontakten med engelsk sprog og engelsksproget kultur af nyere dato. Meget tyder på, at kontakten med engelsk for tiden er stærkt voksende i alle de tre lande, og at den sproglige udvikling går ud over de lokales kundskaber i dansk og endda også i andre fremmedsprog end engelsk.

I alle de tre lande undervises der i dansk og engelsk som fremmedsprog i skolen. Danskkundskaber har i århundreder været vestnordboernes nøgle til kontakt og kommunikation med omverdenen og de har haft stor betydning for deres mulighed for mobilitet og integration i andre nordiske lande. Således har danskkundskaber været en vigtig nøgle til uddannelse, både erhvervsuddannelser og akademiske uddannelser. Desuden har danskkundskaber været og er stadigvæk en forudsætning for andre former for mobilitet blandt færinger, grønlændere og islændinge og har stor betydning for deres muligheder for at integreres i det øvrige Norden over kortere eller længere tid, fx i forbindelse med erhverv og uddannelse.

På grund af den globale udvikling har engelsk i den seneste tid vundet terræn som lingua franca og engelsk sprog og kultur er fremtrædende inden for de fleste af samfundets områder. I forbindelse med mange erhverv og de fleste uddannelse er engelskkundskaber påkrævet. Den skildrede udvikling har været og er en udfordring for lokalsprogene, jf.  nordisk forskning, som viser tendenser til domænetab, og at engelsk i voksende grad bruges til kommunikation i Norden, især blandt de unge. Ofte bruges engelsk nu til kommunikation nordboere i mellem i sammenhænge, hvor man før i tiden kommunikerede på et af de skandinaviske sprog. På længere sigt kan denne udvikling formindske nordboernes muligheder for mobilitet og integration for uden at true det nordiske sprogfællesskab.

Projektperiode

Projektet blev sat i gang i 2018 og forventes at afsluttes i året 2021.

SPRoK står for sproglig og kulturel mangfoldighed i læremidler til sprogundervisning i Norden

SPRoK er et samarbejds- og forskningsprojekt med de formål

  • at undersøge udvalgte læremidler til svenskundervisningen i Finland, danskundervisningen i Vestnorden, samt midler til nabosprogsundervisning i Danmark, hvad angår didaktik, indhold og valg af emneområder.
  • at analysere underliggende didaktik og pædagogik i formidling af indhold og sprog.
  • at analysere det sproglige niveau.
  • at sætte fokus på kulturformidling i de udvalgte læremidler.

SPRoK får støtte af Nordplus Sprog 2018 – 2021

  • Deltagende institutioner: Islands Universitet, Aarhus Universitet, Helsinki Universitet, Fróðskaparsetur Føroya.
  • I samarbejde med praktiserende lærere i grundskolernes afgangsklasser i Finland, Færøerne, Grønland, Danmark og Island.

Formålet med projektet

At sætte fokus på valg og udgivelse af læremidler i hhv. dansk og svensk, et område som i høj grad styres af undervisningsmyndigheder i Island, Færøerne og Grønland på den ene side og sammenligne med situationen i Finland, da læremidlernes kvalitet og sprogsyn har stor indflydelse på lærernes arbejdsvilkår og elevernes fremgang og indlæring.

At undersøge om, og i så fald i hvor høj grad, der er forskel på undervisningsmidler til svenskundervisningen i Finland, på den ene side og danskundervisningen i Vestnorden, og til nabosprogsundervisning i Danmark på den anden, hvad angår didaktik, indhold og valg af emneområder eller temaer.

At der i analysen sættes fokus på sprog- og kulturformidling i udvalgte læremidler for forskellige målgrupper i erkendelse af en større diversitet blandt elever end tidligere, hvor en stadig større del af elevgruppen er har en ikke-nordisk baggrund i sprog og kultur.

At analysere underliggende didaktik og pædagogik i formidling af indhold og sprog.

At analysere sproget i læremidlerne med fokus på frekvens, størrelse og relevant sammensætning af ordforrådet.

Resultat

Resultatet kan findes i bogen Sprog og kulturel mangfoldighed i undervisningsmaterialer til sprogundervisning i Norden. Dansk og svensk som fremmedsprog, andetsprog, førstesprog, nabosprog og overførselssprog, som blev udgivet af Stofnun Vigdísar Finnbogadóttir på fremmedsprog i november 2022. Bogen er tilgængelig i elektronisk format her.

Dansk-1-2-3

Nordplus projekt omkring dansk i skoler i Island, Færøerne, Grønland og andetsprogsmiljøer i Danmark

Projektet blev støttet af Nordplus Nordiske Sprog 2013-2016

Dansk-1-2-3 er et samarbejds- og forskningsprojekt med de formål

–  at fastslå nordisk sprogforståelse som en del af multilingual realitet med en kraftig tendens til engelsk dominans
–  at undersøge og udvikle i fællesskab dansk i grundskoler i Island, Færøerne, Grønland og Danmark, som
–  et fag i skolen
–  et instrument undervisningen
–  til kommunikation i og uden for skolen

Aktiviteter

  1. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i grundskolens afgangsklasser om deres awareness om, holdning til dansk som skolefag.
  2. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i dansk i grundskolens afgangsklasser om deres opfattelse af elevernes kompetencer og motivation til at lære dansk.
  3. Møder med følgende fokusområder:
    – Curriculum og policy
    – Lærerkompetence og -krav
    – Undervisningsmaterialer og læremidler
    – Didaktik og sprogpædagogik

Hjemmeside

Rapport

 Udviklings- og innovationsprojekter Udviklings- og innovationsprojekter

Udstillinger Udstillinger

 

Det første møde. Grønlændere på Ísafjörður i 1925 

Udstilling i Vigdís Finnbogadóttir Institut for Fremmedsprog og i Islands National- og Universitetsbibliotek

Da skibet Gustav Klimt ankom til Ísafjörd i august 1925, vakte det en stor opmærksomhed, da der var mere end hundrede mennesker om bord. Det var naturligvis ikke usædvanligt, at et skib kom ind i havnen, men ved denne lejlighed var det gæster, der sjældent blev set, selvom de var naboer, for udover den danske besætning var de niogfirs passagerer grønlændere. De fleste af dem var fra Østgrønland, nærmere bestemt fra regionen omkring Ammassalik, mens yderligere et dusin kom fra Vestgrønland.

Dette første besøg af grønlændere på Island og det første møde mellem de to nationer blev udførligt behandlet i islandske aviser, og minderne er ofte blevet genopfrisket siden. Det spillede en vigtig rolle for øget forståelse mellem de to nationer.

Udstillingsåbning var i Veröld – Vigdís hus, torsdag den 17. januar kl. 16.

Arrangører af udstillingen: Vígdís Finnbogadóttirs Institut for Fremmedsprog, Islands National- og Universitetsbibliotek og Ísafjörds kulturhus: Westfjords Heritage Museum.
Udstillingsleder: Sumarliði R. Ísleifsson
Udstillingsdesigner i Veröld, Vigdís hus: Björn G. Björnsson; i National- og Universitetsbibliotek: Ólafur Engilbertsson
Grafik: Helga Dögg.

Udstillingen blev finansieret af: Prófessorsembætti Jóns Sigurðssonar ved Islands Universitetet, Ministeriet for Uddannelse, Videnskab og Kultur, Rannsóknarsjóður Hugvísindastofnunar, Vigdís International Center for Flersprogethed og Interkulturel Forståelse og Vígdís Finnbogadóttir Institut for Fremmedsprog.
Deila